Mayonnaise (kewpie style)

Ingredienser

ingredienser
2 æggeblommer
1 spsk dijonsennep
1 spsk riseddike (eller mild æbleeddike)
1 tsk sukker
5 dl neutral olie (majs, vindruekerne eller solsikke)
1 tsk havsalt
Lidt hvid peber
1 tsk fiskesauce
1 spsk koldt vand

Fremgangsmåde

Kom æggeblommerne i en stor skål sammen med sennep, riseddike, sukker, fiskesauce, lidt salt og hvid peber, og pisk det godt sammen med et piskeris eller en elpisker.

Pisk nu olien i æggeblommerne lidt ad gangen i en tynd stråle. Hæld så langsomt, at olien hele tiden når at blive pisket ind i æggeblommerne. Hold af og til en pause med olien og pisk mayonnaisen godt igennem.

Fortsæt til al olien er tilsat, og pisk derefter lidt vand i. Pisk igen godt igennem – dette er med til at sikre, at mayonnaisen ikke skiller, og at den får en flot og homogen konsistens.

Smag til sidst til med salt og evt. lidt ekstra riseddike.

Stil straks mayonnaisen på køl, hvor den kan holde sig i 6-7 dage.

Tip Fiskesaucen og sukkeret skal ikke kunne smages direkte – den giver blot mayonnaisen en dybere umami, som minder om den karakteristiske smag i japansk Kewpie-mayonnaise.