Aamanns_20Års_Jubi_Hero

Om Aamanns

  Smørrebrød er vores udgangspunkt – og vores måde at vise, hvad dansk mad kan.

Da Adam Aamann åbnede i 2006, var smørrebrød ikke noget, kokke med respekt for sig selv beskæftigede sig med. Kvaliteten var lav, og det klassiske frokostkøkken havde i mange år levet en lidt trist tilværelse.

Ambitionen var enkel: at give smørrebrødet den kvalitet, det fortjener.

Bedre råvarer, bedre håndværk og mere smag.

Hos Aamanns arbejder vi med sæsonens råvarer og laver maden fra bunden. Vi tager udgangspunkt i det klassiske, men forfiner og fornyer, så retterne føles relevante i dag.

Fundamentet er vores økologiske surdejsrugbrød, som danner rammen om smag, tekstur og balance i hvert stykke.

I dag spænder Aamanns fra restauranter og takeaway til frokostordning og events. Fælles er en klar tilgang: respekt for råvaren, kærlighed til håndværket – og mad, der smager af noget.