Kartoffelsalat

En klassisk kartoffelsalat lavet på små nye kartofler må være en af de bedste tilbehør til sommerens måltider. En perfekt kogning af kartoflerne er essentiel for resultatet af salaten.

Ingredienser

Ingredienser
500g kogte kartofler (koges i salt og med løvstikke)
80g glaskål
80g radiser
100g tern af syltet agurk
150g rygeost
100g mayonaise
Snittet purløg
Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Kogning af kartofler

Kartoflerne skal koges i vand tilsat rigeligt med salt (ca. 2 spsk) og gerne også lidt løvstikke. Kog vandet op, inden du putter kartoflerne i. Lad kartoflerne koge i 6-8 minutter (du kan lige stikke lidt i dem og mærke efter) og lad dem derefter trække færdigt i et par minutter, inden du hælder vandet fra.

Sådan gør du ellers:

Bland rygeost og mayo sammen. Skær glaskål, radiser og syltet agurk i mindre tern, og bland det sammen med cremen. Skær kartoflerne i grove skiver og vend dem i. Smag til med salt og friskkværnet peber. Pynt med purløg og tynde skiver af radise. SPIS!